8 november, 2016
Flæskesteg med rødkålssalat med mango og skysovs

Ja,ja jeg ved det godt, om ca. en måned, får man flæskesteg næsten hverdag, men alligevel synes jeg, nu at jeg ville lave en, så jeg har flæskesteg til fryseren. Så jeg kan lave nogle flæskestegs sandwich eller lave noget lækkert med flæskesteg. Men for at det nu ikke skal blive alt for meget “jul middag”, jeg lavede en rødkålssalat med mango.
Flæskesteg
3 kg Flæskesteg (kan nemt være mindre, hvis den er mindre skal den have kortere tid i ovnen)
8-10 Laurbærblade
100 g Knoldselleri
1 Løg eller 1 porrer
1-2 gulerødder
ca. 6-8 dl vand eller 4-5 dl vand og 4-3 dl rødvin
Salt (groft)
Rødkålsalat med mango
1 Lille rødkålshoved eller 1/4 rødkålshoved (ca. 300-500g)
1-2 Mango
1 Rødløg
2 spsk olie (oliven)
2 spsk lys vineddike
2 spsk honning eller Ahornsirup
Sovsen
1/4 fløde (piske)
2 spsk Maizena
Kulør
Peber
Fremgangsmåde
Når man kommer hjem med flæskestegen, skal man tjekke, hvordan sværen er skåret. Som regel skal den have et ekstra snit – IKKE ned i kødet, men ned til kødet.

Efter du har skåret sværen efter, skal stegen have salt, det skal ligge i fedtkanden på stegen og gerne også lidt oven på selve sværen.
Sæt nogle laurbær blade i stegen

Skæl gulerødderne og skær dem i tern.
Skær knoldsellerien i tern
Skær løget i både eller porreren i skiver
Kom grønsagerne i en bradepande og sæt den i ovnen på nederste rille (ja, ovnen er kold, det er ikke en fejl 😉 )
Hæl vand (og vin) i bradepanden.
Sæt stegen på risten på bradepanden.
Tænd oven på 200 grader (faktisk lavede jeg en lille “fejl” her og satte ovnen på 190 g)
For en steg på ca. 3 kg skal have ca. 2 timer og 30.
Efter den første time, vente jeg stegen, – så den side som var ud mod ovndøren, kommer ind i ovnen.
Tjek om der stadig er væske i bradepanden ellers kom lidt mere ved. (kan med fordel være kogende).
Efter 45 minutter vente jeg stegen igen. Og en gang mere efter 45 minutter.
Hvis sværen ikke helt er sprød.
Tag bradepanden og risten ud af ovnen, og sæt stegen på en bageplade med bagepapir.
Skru ovnen op på 275 grader og sæt stegen midt i ovnen. i ca. 8-10 minutter
Igen efter 4 minutter vente jeg stegen og gav den 4 minutter mere.

Stegen har godt af, at hvile mens man laver sovsen.
Rødkålssalat
Man kan rive rødkålen på et rivejern (også har man rødkål i det meste af køkkenet 😉 )
Så jeg plejer at skære det med en stor kniv.
Skær rødkålen i tynde skiver, del evt. rødkålen et par gange, så den får mere mundret størrelse.
Kom rødkålen i en skål
Et lille fif med mango
En mango er ikke helt rund, så prøv at finde ud hvor den er størst og stil den på den kant.
Skær så lige ned, hvis du rammer noget hårdt, flyt kniven lidt.
Så skulle du ende med to mango sider og en “skive”.
Jeg kender to måder at få mango kødet af skindet:
Den ene er at skære mangokødet i tern, mens det sidder på skindet også skærer ternene af.
Den anden er at trække mango siden over et glas også skærer mangokødet ud bagefter.
Nok om mango 😉 og tilbage til opskriften.
Skær rødløget fint ud eller hak det fint.
Kom mango tern og rødløg sammen med rødkålen
Find en meljævner (eller en anden beholder du kan ryste uden at væsken kommer ud af den, mens du ryster)
Kom vineddiken i.
Kom olien i
Kom honningen i (honningen kan godt sidde fast i måleskeen, hvis man bytter rundt på rækkefølgen mellem olie og honning)
Ryst dessingen sammen.
Smag til med lidt peber
Hæl dessingen over salaten og rod det hele lidt sammen.
Salaten kan nemt laves, mens man venter på stegen.
Sovsen
Hæl væsken fra bradepanden gennem i sigte ned i en gryde.
Lad den stå lidt og skum så fedtet af væsken.
Varm det igennem
Rør maizena ud i en kop med fløde og hæl det i sovsen under pisk
Kom kulør så farven passer.
Smag til med peber. (og evt lidt mere fløde)
Jeg lavede almindelige kartofler til.
Velbekomme.